 |
 |
beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag
BESKRIVELSE
EN NAT BLIVER DET SOMMER stiller skarpt på de dansksprogede sangskrivere i tidens musikalske landskab. Hvorfor har de valgt at synge på dansk? Hvad er deres tilgang til sprog og sang? Hvordan arbejder de? På hvilken måde forholder de sig til den tradition, de viderefører fra Kim Larsen, Sebastian og C.V. Jørgensen? Og hvad er der egentlig på spil, når de får os til at synge med på linjer som "Du’ superliga" og "Jeg trængte til at snakke. Ikke tale, bare snakke"?
I bogen giver ti af tidens mest markante sangskrivere svar på alt dette og mere til. Hver enkelt samtale tegner samtidig et portræt af dem, vi kan takke for sangene – de syngende poeter, der når os alle gennem højttaleren og fra scenekanten.
Jeppe Krogsgaard Christensen er cand. mag. i dansk og har arbejdet som kritiker og kulturreporter siden 2002. Debuterede som forfatter i 2005 med Lydbilleder – Stemmer, strofer og beats i en ny tids musik.
Udkom 31. oktober
til top
ANMELDERCITATER
"En medrivende og vedkommende bog, der lukker læserne ind i sangskrivernes hoveder ...".
Katrine Hertz Østergaard, Musikeren
”... med En nat bliver det sommer har Jeppe Krogsgaard Christensen begået en velskrevet og velstruktureret bog, der er varmt anbefalelsesværdig.”
Carsten Fjølner, Diskant.dk
"... både [den] biografiske og analytiske vinkel fungerer glimrende ... Christensen er en god og velskrivende lytter/læser."
Henrik Queitsch, Ekstra Bladet
"... ansporende og tankevækkende læsning ... et væsentligt og vedkommende værk".
Nicolas Jespersen, Geiger
”… grundigt tekstanalyserende og portrætterende … interessante passager om både kunstneren og sangskrivermetoden”.
Dorte Hygum Sørensen, Politiken
”Glimrende portrætbog … glimrende indblik i hvorfor sangere som Peter Sommer, Mikael Simpson og Mikael K er blevet de sangskrivere og troubadourer, de er … et hit for både Tue Wests og Jokerens fan-skare. Og alt derimellem.”
Simon Staun, Fyens Stiftstidende
”... kort og kropsnær biografi – hvor der serveres anekdoter fra ti af tidens store og mere eller mindre knudrede fortællere. Dialogformen er en fornøjelse og baggrunden er berigende ... bravt underholdende søndagseftermiddagslæsning … Ambitiøst, lettere højpandet og tak for det … en bog om hvilken man kun kan indvende, at der er for få portrætter, og at den er alt for hurtigt læst."
Martin Buck, Gaffa
"Christensen er ... en ferm tekstanalytiker" ****
Thomas Søie Hansen, Berlingske Tidende
til top
OM FORFATTEREN
Jeppe Krogsgaard Christensen er cand. mag. i dansk og har arbejdet som kritiker og kulturreporter siden 2002 på bl.a. Weekendavisen. Debuterede som forfatter i 2005 med Lydbilleder – Stemmer, strofer og beats i en ny tids musik.
til top
UDDRAG
FORORD
Fuglene på trådene
Danske vers har det med at falde over egne fødder. Men et fåtal af sangskrivere kan få dem til at danse og gå i takt. De er på umærkelig vis i stand til at løfte sproget fra klægt muddermål til klangfuldt modersmål.
I 1960’erne var det Eik Skaløe, der med Steppeulvene i ryggen sang ungdomsoprøret ind på et Dylan-dansk, der var ligeså syret, som tiden var sirlig. I 1970’erne dukkede begavelser som Sebastian, C.V. Jørgensen og Kim Larsen op med sange, der nok var til tiden, men som også var af en kvalitet, der hævede dem over periodens hippie-retorik og politiserende diktion. I 1980’erne var socialismens paroler ikke længere så tydelige i populærmusikken, der i stedet tog sig til takke med banal og fersk keyboardpop, der ikke ville meget andet end at understrege, at hjerte rimer på smerte og sød på blød. Igen debuterede der dog kunstnere, som gik ad andre, mere snoede stier. Steffen Brandt, Allan Olsen, Johnny Madsen, Lars H.U.G. og Nikolaj Peyk kunne således skrive, så sproget sang.
De tre årtiers syngende poeter fik modersmålet i én tilstand og efterlod det i en anden, hvilket da også er solidt dokumenteret i diverse bøger og leksika. Anderledes forholder det sig med de sangskrivere, der er fulgt efter. Og her er det, denne bog toner frem i lydbilledet. En nat bliver det sommer stiller nemlig skarpt på de sangskrivende årgange, som har leveret – og stadig leverer – versene til en ny flimrende virkelighed. De sangskrivere, hvis versefødder har sat sig de dybeste spor i det musikalske landskab. De sangskrivere, hvis ord og strofer har genlydt i radioer, er gået over sprogets grænser og har taget bo i nye tankesæt og hjerterum.
Men hvad synger de egentlig om? Hvorfor på dansk? Hvad er teksternes forhold til musikken? Hvordan arbejder de? Hvilke værdier er på spil? Hvem er de imod? Med? Er egoet Gud? Er kærligheden? Eller samfundet? Hvad har de tilfælles med deres kolleger? Med deres forgængere? Hvad skiller dem ad? Alle disse spørgsmål søger bogen svar på via samtaler med dem, det hele handler om. Og de udvalgte sangskrivere har hver især haft evner, power og stamina til at slå igennem i en musikbranche, som traditionelt rynker på næsen af originalitet, og til at behandle dét sprog, de har fået i fødselsgave af Skaløe og co. med en dygtighed, der har gjort dem til nye årganges stemmer og spejle. Vel er de før kommet til orde i avisspalter og magasinartikler, men de har ikke tidligere fået lejlighed til at forklare sig fuldt ud, sådan som både de og vi fortjener.
Bogens tilgang til sange og sangskrivning er delvist biografisk, delvist tekstanalytisk. Imens det biografiske aspekt fortrinsvis fremkommer i kapitlernes indledende afsnit, udfoldes de analytiske spørgsmål og svar i de passager, der går tæt på én specifik sangtekst, som anviser en særlig farbar vej ind i værket og gerne skulle skabe en dybere forståelse for sangskriveren.
En af fordelene ved at tage en sådan biografisk-analytisk metode i brug er blandt andet, at der gives svar på, om der er overensstemmelse mellem sangskriverens jeg og sangenes ditto. Om navlestrengen mellem det oplevede og opdigtede er intakt, hvilket jo ofte tages for givet i den hjemlige musikkritik, men ikke just er gængs opfattelse i eksempelvis litteraturvidenskabens
univers.
Et af bogens snit er således af metodisk art. En anden kniv fra samme blok har delt de medvirkende fra alle de andre sangskrivere i tiden. Og læseren har sikkert allerede hæftet sig ved de navne, som er at finde i bogen – og i lige så høj grad ved dem, som ikke er.
I den første eksklusive gruppe figurerer de sangskrivere, som for mig at se – og ikke mindst høre – udgør de vigtigste og mest interessante knopskydninger på den yngre musikscene. Valget er i sidste ende subjektivt, men det er jo vilkåret i enhver bog af denne karakter, der ikke hviler på videnskab, men på lidenskab. Alligevel vil jeg gerne vedstå min ærgrelse over, at den enigmatiske Henriette Sennenvaldt fra Under Byen og de ordrablende hiphoppere i Malk de Koijn af forskellige årsager ikke fandt vej ind i bogen. Nogle vil måske kigge særlig langt i indholdsfortegnelsen efter de kvindelige sangskrivere, som ganske rigtigt glimrer ved deres fravær. Arbejdet med denne bog har imidlertid gjort mig pinligt bevidst om, hvor få kvinder, som rent faktisk synger på dansk, og hvor mange gode, der synger på engelsk – Lise Westzynthius og Signe Høirup Wille-Jørgensen, for nu at nævne et par.
Og blandt de kvinder, der gør sig på dansk, er strofekvaliteten efter min mening for lav og stoffet for uinteressant. Ingen nævnt, ingen såret. En lysende undtagelse er imidlertid debutanten Marie Key, som synger på et knirkende originalt tungemål, men da minimumskravet for at optræde i bogen er to dansksprogede udgivelser, er hun retfærdigvis opgivet til fordel for en anden. Rækkefølgen af kapitlerne med de sangskrivere, der er med, er lagt efter dansksproget albumdebutår, således at befrugtninger og afsmitninger træder frem, som man læser sig igennem bogen.
Udover at forsøge at præsentere en stribe unikke kunstnere på en så fyldestgørende måde som overhovedet muligt, er det også ambitionen, at konturerne af en ny tid og virkelighed skal træde frem med, hvad dertil hører af åndelighed og uhøjtidelighed, nihilisme og optimisme, ironi og alvor. Hvordan dette anderledes tegnede tidsbillede præcist tager sig ud, må du selv se.
Bogen er skrevet med et billedrigt og journalistisk inspireret tastatur, der forhåbentlig åbner stoffet op for enhver, der savner et indblik i nyere, dansksproget sangskrivning og måske også efterlyser et overblik over den såkaldte “danske bølge”, der skyller ind over landet i disse år.
Men alle disse ord og sider står grundlæggende i gæld til det faktum, at “En nat bliver det sommer, synger vi sgu med”, som den ærværdige kritiker og forfatter Klaus Lynggaard med vanlig prægnans har formuleret det. For vi stemmer instinktivt i, når versefødderne vandrer ind i vore hjerter og hoveder.
Og derinde bliver de bedste sange for altid og minder os om det, vi har, og det vi tabte. Vi lever og erindrer med dem, og jeg husker tydeligt, hvordan Jens Unmack sang “En nat bliver det sommer” på transistoren morgenen efter, jeg var blevet student, imens en rød sol steg over fuglene, der sad på telefontrådene som noder på et ark. Og dengang da ... Ja, fortsæt selv eller bliv mindet om dine øjeblikke i de ti kapitler, der hver især er udstyret med en sangtekst og en dansksproget diskografi.
Endelig skal der rettes tak til Jesper Nykjær Knudsen, Jacob Krogsgaard Christensen, Gunnar Christensen, Nanna Balslev, Mette Jokumsen og Morten Sternberg for læsning, kritik og udlån. Og selvfølgelig en ganske særlig tak til sangskriverne, der har været så gavmilde med deres tid, tale og talent. Tak!
til top
| | EN NAT BLIVER DET SOMMER
ind i en ny dansk sangskrivning
Jeppe Krogsgaard Christensen
UDSOLGT
240 sider
ISBN:87-7514-134-5
DENNE BOG ER DESVÆRRE UDSOLGT FOR TIDEN
|
