 |
 |
beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag
BESKRIVELSE
Bandekriminalitet, fundamentalisme, tørklæder, ghettoer. Det
er det billede, der tegnes af indvandringen i medierne. Men der
findes også en anden virkelighed: En virkelighed hvor integrationen i Danmark har været og er en megasucces!
Hans Lassen har været på virksomhedsbesøg i større og mindre virksomheder, i apoteker, bagerforretninger og børnehaver, for at undersøge den hverdag, der sjældent finder vej til avisernes forsider. Hans undersøgelser giver et overraskende billede: Mens de danske politikere i årevis har drøftet problemer med integrationen, lever den i bedste velgående i det danske samfund. Virkeligheden er en anden end det billede politikerne og medierne tegner.
Vi står med en megasucces i hænderne! Men også en hjemløs
succes, som ingen rigtig vil kendes ved. Denne bog fortæller
succeshistorien. Det er social mønsterbrydning i særklasse. Det er Danmarkshistorie, når den er bedst!
Book Hans Lassen som foredragsholder
til top
ANMELDERCITATER
"Her er en person der mener at integrationen i Danmark har været en succes, ja faktisk en bragende succes ... Skeptisk? Så læs Hans Lassens bog “Den anden virkelighed” ... Prisen for at blive oplyst: 199 kr. Det er billigt."
Lars Kolind, kolindkuren.dk
"Bogen leverer et godt oplæg til debat om et af de mest kontroversielle emner i dag."
Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten
"Integrationen er en monumental succeshistorie. Sin påstand om en helt anden virkelighed på indvandringsområdet end mediernes har Hans Lassen overbevisende belagt med skokkevis af statistikker og historier fra sit eget virke i det fynske som ejer af enmands-integrationsfirmaet Sisyfos"
Arne Hardis, Weekend-Avisen
"Hans Lassen dokumenterer, at integrationen er en succes. Man må håbe, at den bog medvirker til at sætte en anden dagsorden for den fremtidige integrationsdebat i Danmark"
Peter Faber, Fyns Amts Avis
"Et markant personligt bidrag til integrationsdebaten ... en uomgængelig bog"
Lektørudtalelse
til top
OM FORFATTEREN
Hans Lassen er virksomheds- og integrationskonsulent og har siden 1997 haft sit eget konsulentfirma, Sisyfos(www.sisyfos.org). Han er foredragsholder og samfundsdebattør og udgav i 2000 bogen "Samvittighed på dagsordenen".
til top
UDDRAG
Forord
Denne bog vil noget. Faktisk en hel masse. Først og fremmest og helt overordnet skabe en ny grundfortælling om den ikke-vestlige indvandring til Danmark. Debatten om indvandringen i Danmark er frosset til i et massivt sortsyn. Den er præget af tilsyneladende uløselige konflikter og forestillinger om, at integrationen kører af helvede til. Det er denne grundfortælling, der dominerer debatten i dag, og alle nyheder om indvandringen bliver fortalt indenfor rammerne af den. Hvis en indvandrernyhed har en negativ vinkel, bliver grundfortællingen forstærket og cementeret yderligere. Og hvis den derimod har en positiv vinkel, mister den hurtig kraft og drukner i den overordnede negative grundfortælling, der kører hele tiden, som var det underlægningsmusik i et stort supermarked.
I virkeligheden er det svært at få armene ned: Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark er en megasucces! Det betyder ikke, at integrationen er ”løst” i Danmark. Selvfølgelig er der lang vej igen, hvis det da overhovedet giver nogen mening at operere med et udviklingsperspektiv, hvor man på et eller andet tidspunkt gerne vil kunne stoppe op og sige: færdigt arbejde! Nu er arbejdet gjort. Nu er vi kommet i mål. Nu er integrationen løst! Måske er integrationen netop et af den slags problemer eller udfordringer, der aldrig bliver ”løst”, men som mere skal betragtes som en proces, hvor alle får mulighed for at lære en hel masse, hvad enten man kommer fra en majoritet eller en minoritet i samfundet. Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har indenfor de sidste ti år opnået nogle dramatiske fremskridt, som fortjener at blive eksponeret med samme kraft som en lysreklame i natten. De dramatiske fremskridt er hentet hjem på job- og uddannelsesområdet, som altid vil være integrationens sekssporede motorvej, og de bliver endnu mere bemærkelsesværdige, når man tænker på, hvor uforberedt Danmark har været på den opgave, der har bestået i at skulle integrere indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande og på den fremmedfjendske holdning, der har præget det offentlige rum (medierne, den politiske scene m.v.) i Danmark i den samme periode.
Historisk set har der jo altid været indvandring til Danmark. Tidligere har det hovedsagelig været fra lande, der har lignet og ligner os selv, men indenfor de sidste 20-25 år er der sket noget nyt i indvandringen til Danmark. Ikke bare har vi modtaget mange flere indvandrere end før, mange af dem er også kommet fra ikke-vestlige lande i verden. Og det har vi været totalt uforberedt på. Alligevel kan vi allerede nu konstatere betydelige fremskridt med hensyn til, at de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere med stormskridt bider sig fast på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er denne nye grundfortælling, der er bogens hovedbudskab. Og dermed har den et meget klart ærinde. Den ønsker at bryde med indvandrerdebattens sortsyn og tilbyde et nyt paradigme i synet på indvandringen fra de ikke-vestlige lande. Bogen vil dokumentere de betydelige integrationsfremskridt indenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, der altid vil være fundamentet for en bæredygtig integration. Det er her, at indvandrerne lærer det, der skal til, hvis de i praksis skal kunne bidrage værdiskabende til det nye samfund, som de er kommet til. Hvis de ikke lærer det, vil der altid være en objektiv basis for fremmedfjendske holdninger i befolkningen, som er gift for integrationen. Derfor står og falder integrationen med resultater indenfor job- og uddannelsesområdet. Det er jo ikke det samme som at sige, at de kulturelle og/eller religiøse elementer ikke har betydning for integrationen. Tværtimod. Men uanset denne betydning, er job og uddannelse stadigvæk den store nøgle til succes for integrationen. Det er ikke i sig selv løsningen, men det vil altid være forudsætningen for løsningen.
Som det vil fremgå, er det ikke alle indvandrere og efterkommere, bogen beskæftiger sig med. Helt bevidst fokuserer den skarpt på de indvandrere der kommer fra de ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Bogen ønsker i særlig grad at nuancere synet på vores evne til at integrere denne gruppe af indvandrere og efterkommere – herunder dem, der kommer til vores land som flygtninge og familiesammenførte. Det er den uudsagte præmis for den danske indvandrerdebat gennem de senere år, at det netop er indvandringen fra de ikke-vestlige lande, der har været og stadigvæk er det store problem. Påstanden har været, at vi som land ikke er i stand til at integrere indvandrere fra disse lande, og at deres beskæftigelses- og uddannelsesfrekvenser nærmest er dømt til at være for lave til evig tid, hvorfor det altid vil være en samfundsøkonomisk underskudsforretning at tage imod disse indvandrere. Når man så dertil lægger, at de bliver betragtet som grupper, der samtidig medbringer fremmedartede kulturer og religioner, som nogen anser for at være undergravende for Danmark, når man frem til følgende slutfortælling: Danmark står overfor en meget stor fare. Økonomisk og kulturelt er vores sammenhængskraft truet. Derfor skal Danmark forsvares i form af en stram udlændingepolitik, således at vi for alt i verden undgår den ”åbne ladeport” overfor disse indvandrergrupper, hvorimod porten ikke skal lukkes overfor indvandrere fra de vestlige lande, som på forhånd inden indrejse har lavet aftale om job eller uddannelsespladser. I skarp kontrast til denne uudtalte præmis for den danske indvandrerdebat står den kendsgerning, at efterkommerne af de ikke-vestlige indvandrere i dagens Danmark er godt i gang med at gennemføre en social mønsterbrydning, som antager danmarkshistoriske dimensioner og tåler sammenligning med de tidligere perioder i danmarkshistorien, hvor børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem fik en uddannelse og satte skub på den sociale mobilitet i samfundet. Børn og unge, der vokser op i ikke-vestlige indvandrerfamilier, er i dag i betydelig højere grad i stand til at bryde den sociale arv, end danskerne er!
Men bogen vil mere end at fortælle historien om social mobilitet i danmarkshistorisk særklasse. Den vil gerne sende et meget værdsættende signal til de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der har besluttet sig for at slå sig ned i Danmark: Vi er glade for, at I er her og kommet til vores land. Vi har brug for jer. Og selvfølgelig kan vi finde ud af at arbejde og være sammen på en måde, hvor vi respekterer hinandens kultur og religion. Og endelig ser vi frem til en meget spændende proces, hvor vi i fællesskab skal knokle og arbejde sammen om at passe på, bevare og udvikle Danmark, og hvor vi regner med, at både I og vi kommer til at lære en hel masse og blive klogere på mange vigtige ting i tilværelsen og samfundet.
Den danske indvandrerdebat mangler visioner baseret på håb, dialog og trang til at skabe positive og konkrete resultater. Det er ganske kendetegnende for debatten, at selve det at fremsætte den slags visioner i sig selv kan virke provokerende på debatdeltagerne! Så forstenet er debatten blevet. Denne bog ønsker at gå en anden vej og vil meget gerne bidrage til en visionær debat om den ikke-vestlige indvandring til Danmark, som uanset hvad er kommet for at blive, og som vil blive en ikke ubetydelig del af fremtidens Danmark. Derfor har Danmark mere end nogensinde brug for en indvandrerdebat med visioner. Min baggrund for at skrive denne succeshistorie om integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark er, at jeg indenfor den samme periode, som de dramatiske fremskridt i integrationen har fundet sted – det vil sige indenfor de sidste ti år – har arbejdet som selvstændig integrationskonsulent. Jeg har arbejdet i de ghettoer, som tit dæmoniseres i indvandrerdebatten. Jeg har mødt mange virksomheder – store som små, høj- som lavteknologiske, private som offentlige – der har åbnet dørene for indvandrere og deres efterkommere og har været i stand til at udfordre og fastholde dem. Jeg har mødt mange kommuner og jobcentre, der har arbejdet seriøst og målrettet med at skabe job til indvandrerne. Og ikke mindst har jeg mødt mange af hovedpersonerne selv: de mennesker, der er indvandret til Danmark fra ikke-vestlige områder af verden, og deres efterkommere. De har været meget motiveret for at finde ud af, hvordan de kunne komme til at bidrage til Danmark og derigennem selv få en bedre fremtid, men det har været svært for dem at se for sig, hvordan den kunne komme til at se ud. Blandet andet fordi de stort set alle sammen har været uden uddannelse og har haft svag arbejdsmarkedserfaring. Disse ti år har givet masser af livgivende oplevelser, som har bekræftet mig i den opfattelse, at der hver eneste dag året rundt bliver nået en masse konkrete integrationsresultater på virksomheder, uddannelsessteder m.v. Disse mange oplevelser ville jeg meget nødigt have været foruden, og derfor har jeg tænkt mig at arbejde videre med området i en ny tiårig periode. Mindst!
Men i takt med, at flere og flere af disse livsbekræftende oplevelser er blevet en skattet del af min egen bagage, er min frustration over det, der sker i det offentlige rum – indvandrerdebatten, mediernes behandling af indvandrerne, politikernes positioneringer i forhold til indvandrerpolitiske emner m.v. – blevet stadig større. Modsætningen mellem den verden, der dagligt har mødt mig i arbejdet som integrationskonsulent, og den verden, der møder en i det offentlige rum, når emnet falder på ikke-vestlige indvandrere, forekommer mig efterhånden at antage nærmest ubærlige dimensioner. Den stadig stigende frustration over afstanden mellem de to verdner har på afgørende vis været og er denne bogs brændstof. Det forekommer mig at være vigtigt at få fortalt historien om integrationssuccesen i den nuværende situation, hvor finanskrisen har taget al opmærksomhed og allerede har sat gang i spekulationer om, at ”det kan da godt være, at der er kommet flere indvandrere i arbejde, men de må da også være de første, der ryger ud, nu når det begynder at gå den forkerte vej med økonomien”. De første beskæftigelsestal, der er kommet efter, at finanskrisen brød ud, tyder dog ikke på, at det vil blive tilfældet. Hvis man ser på udviklingen fra januar 2008 til januar 2009, viser det sig, at ledigheden for danskere er vokset med 10 procent, hvorimod den omvendt er direkte faldet for ikke-vestlige indvandrere med 2 procent!1 Kigger man på udviklingen i antallet af personer på arbejdsløshedsdagpenge fra september 2008 til januar 2009, ser man den samme tendens til, at de ikke-vestlige indvandrere klarer sig bedre end danskerne: antallet af danskere på arbejdsløshedsdagpenge er steget med 48 procent, hvor det for ikke-vestlige indvandrere ”kun” er steget med 17 procent. Den samme tendens kan man se, hvis man fokuserer på udviklingen med hensyn til, hvor mange personer, der er på kontant- og starthjælp. Her viser det sig, at antallet af danskere i perioden september 2008 til januar 2009 er vokset fra ca. 65.000 til ca. 73.000, hvilket svarer til en vækst på 13 procent, hvorimod antallet af de ikke-vestlige indvandrere i den samme periode slet ikke er vokset, men lå på ca. 24.000 både ved periodens start og slutning.2 Men uanset om disse tal omkring udviklingen i ledigheden hos de ikke-vestlige indvandrere holder stik eller ej på længere sigt, er det er vigtigt at stoppe op, fokusere på og eksponere, hvad det var, der skete med de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked i årene op til finanskrisens udbrud. Hvorfor det er vigtigt? Det er det, fordi denne periode repræsenterer en integrationssucces af historiske dimensioner og dermed en enestående mulighed for en masse læring, der kan få stor betydning, når integrationsindsatsen skal forstærkes fremover. At vide, at vi som land står med en succes, og forstå, hvordan den er opnået, gør os bedre i stand til at tackle de store integrationsudfordringer, som ligger forude og venter i horisonten.
Med bogen vil jeg også gerne bidrage til stoltheden! Vi står i dag som land med en megasucces i vores hænder, som kun har været mulig, fordi en masse gode kræfter har taget fat og arbejdet sammen. Først og fremmest de ikke-vestlige indvandrere selv og deres efterkommere, men også en lang række aktører: virksomhederne, uddannelsesstederne, jobcentrene, sports- og fritidsklubber, arbejdsmarkedets parter (LO, DA m.v.), Kommunernes Landsforening, Integrationsministeriet, Foreningen Nydansker og frivillige samt mange andre, som det ikke er muligt at nævne her. Vi kan roligt alle sammen ranke ryggen og se os selv i spejlet og sige: Godt gået! Vi skal give os selv og hinanden lov til at være glade over de konkrete og store resultater, der er hentet hjem. Men lad os ikke bruge det som en sovepude. Lad os bruge det til at gå videre og tage fat på de store udfordringer, der stadigvæk er mange af i integrationen fremover: ikke-vestlige elevers for dårlige resultater i folkeskolen, parallelsamfund, en relativ høj kriminalitet blandt nogle ikke-vestlige indvandrergrupper, fortsat al for lave beskæftigelsesfrekvenser, stort frafald på erhvervsuddannelserne, bandekriminalitet, tendenser til radikalisering og fundamentalisme m.v.
Der er nok at tage fat på! Vi ved måske ikke, hvad vi helt præcist skal gøre for virkelig at få skovlen under disse problemer. Men én ting ved vi. Vi bliver meget klogere, hver gang det lykkes for os.
til top
| | DEN ANDEN VIRKELIGHED
Tanker og tal om integrationen i Danmark
Hans Lassen
220 sider
DKK 199.00
ISBN:978-87-7514-219-4
|
