 |
 |
beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag
BESKRIVELSE
Ved en rutineoverflyning 16. oktober 1962 opdager et amerikansk spionfly russiske atomaffyringsramper på Cuba. Det bliver starten på et dramatisk diplomatisk spil mellem John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov med Fidel Castro i midten som en farlig og uberegnelig joker. I tretten nervepirrende døgn forsøger de at kontrollere et krigsmaskineri, de selv har sat igang, men som hele tiden truer med at komme ud af kontrol. Aldrig, hverken før eller siden, har verden været tættere på atomkrig.
I denne intense skildring bringer den prisbelønnede journalist, Michael Dobbs, os tæt på begivenhederne, som de udspillede sig time for time i Det Hvide Hus, i Kreml, i russiske ubåde, i amerikanske spionfly og på Cuba i Castros hovedkvarter og i terrænet ved affyringsramperne. På bagrund af nye amerikanske, russiske og cubanske kilder afdækker Dobbs hidtil ukendte optrin, som kunne have udløst atomkrigen.
til top
ANMELDERCITATER
"Spændende fortælling, der er en krimi værdig ... et rigtigt godt bekendtskab. Spændende og informativ. Journalistik når det er bedst."
Bjarne Nielsen, Arbejderen
"Det er åndeløst spændende, når Michael Dobbs beskriver, hvordan John F.Kennedy var ved at kaste verden ud i en atomkrig." *****
Hans Engell, Ekstra Bladet
"Den amerikanske journalist Michael Dobbs føjer nye gruopvækkende aspekter til historien om verdenshistoriens farligste krise i en bog, der er svær at lægge fra sig ... De ved meget mindre om Cubakrisen, end De tror. Det vil De hurtigt finde ud af, når De går i krig med Michael Dobbs velresearchede, velskrevne og uhyggelige bog."
Tom Buk-Swienty, Weekendavisen
"Denne bog om Cubakrisen kan anbefales, ikke blot fordi den er velskrevet, men fordi Dobbs har ny viden og indsigt at bringe videre." ****
Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende
"En bog som denne skal kunne bidrage med noget nyt til emnet, som samtidig er relevant for nutiden. Dette formår bogen i høj grad ... Det har været en ren fornøjelse at læse bogen, og jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme."
Brian Rosenhøj Jørgensen, Historie-online
****
Steen Rasmussen, JydskeVestkysten
”En spændende, velskrevet oversigt over den krise, der i 1962 bragte verden millimeter fra en atomkrig mellem USA og Sovjet. Den bør læses af alle, der har interesse i efterkrigens historie og den kolde krig.”
Jens Holsøe, Politiken
"En spændende bog"
Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad
"Washington Postjournalisten Michael Dobbs føjer nye nuancer til den ellers velbeskrevne historie om Cubakrisen."
Jens Holsøe, Politiken
"som historisk dokumentation er bogen enestående"
Birte Strandby, Bogvægten
"Bogen griber læseren, og det er svært at lægge den fra sig, når først man er gået i gang. Der er en konstant clifflranger om, at Jorden måske går under på næste side. Et nyt hovedværk i litteraturen om Cubakrisen!"
Lektørudtalelse
til top
OM FORFATTEREN
Michael Dobbs er født i Belfast i Nordirland. Han er reporter for The Washington Post, hvor han har tilbragt en stor del af sin karriere som udenrigskorrespondent og blandt andet dækket kommunismens fald. Han er forfatter til flere bøger, blandt andet Down with Big Brother: The Fall of the Soviet Empire som vandt andenprisen i PEN’s faglitteratur-konkurrence i 1997.
til top
UDDRAG
til top
|  | CUBAKRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig
Michael Dobbs
471 sider, illustreret DKK 399.00
ISBN:978-87-7514-226-2
|