KULTUR & HISTORIE SAMFUND & FILOSOFI DEN 'RIFLEDE' SERIE KOMMENDE TITLER OM FORLAGET KONTAKT


beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag





BESKRIVELSE
Politik behøver ikke være kedeligt. Dan Jørgensen har i en ny bog samlet en perlerække af humoristiske citater og anekdoter fra ind- og udland.
Dan Jørgensen er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, "men ellers lider jeg ikke af noget, som lidt penicillin ikke kan kurere," siger han selv.

Bogen er også spækket med kvikke bemærkninger om og af politikere. Få fat i den og find ud af, hvem der har sagt:

• "Politikere er som bleer - de bør skiftes regelmæssigt og af samme årsager".
• "At være politiker er lige som at være fodboldtræner. Man skal være klog nok til at forstå spillets regler og dum nok til at tro, at det er vigtigt".
• "Man skal ikke gøre i de nælder, man senere skal gribe om".
• "Politik er den næstældste profession i verden. Jo mere jeg lærer om den, jo mere finder jeg ud af, at den ligner den ældste".

Sagt om bogen:

"Den er skideskæg. Jeg skreg af grin og ikke bare af mine egne vittigheder".
- Freddy Blak

"Dan skriver fabelagtigt godt. Det her har nobelprispotentiale".
- Solveig Jørgensen (Dans mor)

til top



ANMELDERCITATER
"Det er en morsom lille bog – og herligt, at en politiker har selvironi og sans for, hvor vigtig humor er i livets mange forhold."
Paul Hegedahl, dknyt

til top



OM FORFATTEREN
Dan Jørgensen (f. 1975), medlem af Europa-Parlamentet (S), Cand.scient.pol. Har tidligere udgivet bogen Eurovisioner på Informations Forlag.

til top



UDDRAG
Engang gæstede Margaret Thatcher EU-parlamentet, og da blev hun i en debat med medlemmerne spurgt, hvornår hun troede, Storbritannien var klar til at udskifte det britiske pund med euroen. Hertil sagde Thatcher: 'Not in a thousand years', hvilket fik den franske MEP Michel Rochard til at svare: 'Jeg tolker fru Thatchers udtalelse således, at hun principielt gerne vil tilslutte sig euroen, men at vi er lidt uenige om timingen.'

til top












POLITIKERE MED BEGGE BEN PÅ JORDEN HÆNGER IKKE PÅ TRÆERNE
Politiske anekdoter og kvikke bemærkninger fra Churchill til Auken

Dan Jørgensen

Tegninger af Gunnar Eskildsen

72 sider
DKK 99.00

ISBN:978-87-7514-228-6

 


KURV
kurven er tom!

log ind / registrér
tilmeld nyhedsbrev
Informations Forlag
St. Kongensgade 40C
DK-1264 Kbh. K

tel:+45 33 69 60 07
fax:+45 33 69 60 18
forlag@information.dk
handelsbetingelser
CVR: 49711816