KULTUR & HISTORIE SAMFUND & FILOSOFI DEN 'RIFLEDE' SERIE KOMMENDE TITLER E-BØGER OM FORLAGET KONTAKT


beskrivelse
anmeldercitater
om forfatteren
uddrag




BESKRIVELSE
Historien om alle tiders mest berømte og dekorerede danske krigshelt og patriot. For sin indsats i britisk tjeneste under Anden Verdenskrig modtog Anders Lassen ikke mindre end tre gange Military Cross og posthumt et Victoria Cross som den eneste ikke-brite i Anden Verdenskrig

Anders Lassen var kun 20 år, da han i 1940 pga. af den tyske besættelse af fædrelandet følte sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen. I krigen fandt den hvileløse sjæl Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske. Under krigen deltog han med Small Scale Raiding Force – det senere Small Boat Service – i adskillige commando raids mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engelske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav, hvor han mange steder stadig hyldes som den store befrier.

ANDERS LASSENS KRIG er en biografi, der skildrer de dramatiske begivenheder, Anders Lassen deltog i, men også hans opvækst og det hvileløse sind, som drev ham ud på eventyr i en ung alder. Bogens fokus er dog de spændende og heroiske år 1940-45. Anders Lassens krig foregik i periferien af “den store krig”, men ved hjælp af ‘krydsklip’ til politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind, bringes hans krig i forbindelse med den store. Bogen er baseret på kilder, som forfatteren har opsøgt hos Lassens familie og i England, Tyskland, Italien og på de græske øer, hvor Lassen spillede en rolle.


til top



ANMELDERCITATER
"Et must for militærhistorikere"
Henrik Denman, Charkoten

"Ikke blot meget velskrevet, men også fornemt disponeret, og som historiefortælling hører den til blandt de bedste inden for den biografiske genre."
Martin Dyrbye, Bogens Verden

"'Anders Lassens Krig' er en teknisk vellykket, afbalanceret og oplysende ★★★★ (af fem)
bogrummet.dk

"Thomas Harder har med Anders Lassens Krig skrevet en grundig researchet og teknisk vellykket, afbalanceret og ganske oplysende bog om personen og hans skæbne." ★★★★
Jens Geisler, Dansk Militærhistorie

"Definitiv biografi om Anders Lassen"
Jakob Sørensen, Militærhistorie

"...giver et levende indtryk af en respekteret og respektløs guerillasoldat med et vildt temperament, der var til fest, druk og damer, og som elskede slagsmål, når han var fuld, hvilket han som oftest var, når han havde fri."
Helle Askgaard, Gymnasieskolen

"Blandt de mange bøger om Den anden Verdenskrig, som i de senere år er dukket op hos boghandlerne, skiller denne bog sig ud, og det gør den af flere årsager. For det første er forfatteren dansk, for det andet er han fænomenal dygtig, og for det tredje er hovedpersonen dansk."
Poul Grooss, Militært Tidsskrift

"Spændende som en thriller. Men er i virkelighed nøgtern historie-skrivning. Fortalt uden sentimentalitet og svulstighed. En nøgtern historie, der simpelthen bare emmer af drama. Harders research er forbilledlig og respektindgydende."

"En blændende biografi ... Researchen aftvinger respekt, og der tegnes et skarpt og meget spændende portræt af kommando-soldaten Anders Lassen, den eneste udlænding, der har fået Victoria-Korset."
Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad

"En fremragende bog ... Anders Lassens minde fortjener at blive genopfrisket. For Anders Lassen var en fantastisk kriger – og en helt."
Anders V. Fridberg, Forsvaret

"Harder er som historiker reflekteret og omhyggelig. Bogen er veldokumenteret ... Harder er en uopstyltet og stilsikker fortæller, der giver sin læser en god oplevelse."
Jes Fabricius Møller, Kristeligt Dagblad

"En fremragende bog om det danske fænomen ... Bogen veksler mellem Lassens liv og specialstyrkernes historie og kampe, og det fungerer upåklageligt." ★★★★★
Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende

★★★★★
Birgitte Grue, BT

"Velskrevet, gennemresearchet og utrolig spændende ... et unikt billede af Lassens krig i den store krig"
Bjarne Nielsen, Arbejderen

"Thomas Harder har skrevet den hidtil bedste biografi om Anders Lassen og hans utrolige liv"
Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Ultimativ biografi ... Bogen er et flot og fortjent monument over en af de stolteste skikkelser i den nyeste danmarkshistorie." ★★★★★★
Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

"Thomas Harders nye bog skildrer på fornem vis Anders Lassen ... og kan tilføje nye brikker til portrættet af denne usædvanlige mand. Det er en deltaljeret og rasende velskrevet bog om en ung mands vilde liv, der stoppede så pludseligt." ★★★★★
Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Det mest grundige og nøgterne, der er skrevet om Lassen ... en rigtig god og flot fortalt historie." ★★★★★
Hans Engell, Ekstra Bladet

"Velkomponeret og dramatisk ... viser Anders Lassen som et menneske, der i krigen, kampene og det hurtige knald fandt sit rette element. Læsere, der værdsætter militærhistorie, hvor kuglerne pifter om ørerne på barske mænd med sarkastiske skuldertræk, er godt og lødigt underholdt."
Henrik Lundtofte, Politiken

"Bogen er drønspændende ... et højspændende velskrevet hovedværk om 2. verdenskrigs mest kendte og dekorerede danske soldat".
Lektørudtalelse

til top



OM FORFATTEREN
Thomas Harder, født 1959, cand.mag. i italiensk og historie, adjungeret professor ved CBS. Forfatter til bl.a. Italien fra Mazzini til Berlusconi (2006), Fra Brenner til Trento – en rejse i Sydtyrol (2009) og Den danske partisan (2009). Desuden skribent ved Weekendavisen, oversætter, konferencetolk, foredragsholder m.m.
Også udkommet på Informations Forlag:

DEN DANSKE PARTISAN
KÆRESTE KEK
til top



UDDRAG



til top












ANDERS LASSENS KRIG
9. april 1940 – 9. april 1945

Thomas Harder

7. oplag

592 sider, illustreret
DKK 399.00

ISBN:978-87-7514-253-8

 


KURV
kurven er tom!

log ind / registrér
tilmeld nyhedsbrev
Informations Forlag
St. Kongensgade 40C
DK-1264 Kbh. K

tel:+45 33 69 60 07
fax:+45 33 69 60 18
forlag@information.dk
handelsbetingelser
CVR: 49711816